Hjemmeside: Flemming Huss

E-mail: flemkor@hotmail.com



Suhzanne + Heidi Fly Stuadesse Fly i Dharamsala TCV shop kendt Tibetaner Yangsents mand Vandrehold Dharamsala





Nepal 2009 Side 1

Vi er nu taget en tur til Indien og Nepal med Tibet Charity under ledelse af Lakha Lama og Pia Lakha. Vi er i alt 24 personer og første rejsemål er Dharamsala som nås via Wien og Delhi. I alt 3 flyveture med udfyldelse af indrejseansøgninger og H1N1 influenzahelbredsattester. Vi bliver indlogeret 4 km uden for byen nær skolen for tibetanske flygtningebørn "Tibet Children Village" TCV. Det øverste billede viser 700 børn øve sig i at danne "CUT CO2 350 SAVE WORLD" til den store opvisning den 25 oktober, hvor Dalai Lama vil være til stede.

Vejret er pragtfuldt med cirka 25 grader og en lille gruppe beslutter at gå til byen ad skolestien forbi TCV hvor en af de tilrettelagte besøg var en stor oplevelse. 25 børnehuse med 42 elever i alle aldre i hver med en madmor som den daglige leder og trøster. Her undervises 2300 børn og er et mønstereksempel for sådanne skoler i hele verden.

Uddrag fra Annettes julebrev 2009

I oktober har vi været 15 dage af sted til Indien og Nepal. Igen rejste vi med Lakha Lama og hans kone, Pia. Vi var en gruppe på i alt 24, og det var en rigtig god og hyggelig gruppe. Den første uge var vi i Dharamsala, oppe hos Dalai Lama i nord-vest Indien. Formålet med rejsen er i første omgang at besøge og tilse de projekter, som vi er med til at støtte som medlemmer af Tibet Charity, som Lakha og Pia har stiftet for at hjælpe tibetanske flygtninge. Dejligt at besøge og gense byen, samt møde gamle bekendte. Vi mødte så mange af dem, som vi kender derude. Og var hjemme privat til frokost hos tibetanske venner. Dernæst rejste vi til Kathmandu, hvor vi boede på Sechen klosteret, som har et guesthouse. Et meget dejligt sted, lige bag den store stupa Bodhnath. Det er det helligste sted for tibetanere i Nepal, og det ligger i det tibetanske kvarter. Det er et ubeskrivelig helligt og dejligt sted, som skal opleves! Her mødte vi vores tibetanske søn, Lobsang. Det var den munk jeg mødte i 2001, og som jeg hjalp med at betale for hans medicin og behandling, da han var meget syg efter flugten fra Tibet. Han bor i Kathmandu. Han er nu rask og frisk, omkring 40 år gammel, og er et helt fantastisk menneske. Han er Lama og holder belæringer og hjælper syge børn og unge, og det går ham rigtig godt. Det var skønt at møde ham igen - han besøgte os på vores værelse på klosteret sammen med sin bror og sin tibetanske tolk. Efter 5 dage i Kathmandu, fløj vi til Pokhara, hvor Fiskehalebjerget og Annapurna bjergene spejler sig i Phewa-søen . Vi boede lige ved søen, og her slappede vi af i 2 dage, inden vi fløj tilbage til Kathmandu. På begge disse flyveture fløj vi i fuldt dagslys og solskin hen over de sneklædte Himalaya-bjerge, og det er i sandhed et syn for guder! Tilbage i Kathmandu boede vi den sidste nat på byens bedste hotel, inden vi rejste hjem til Danmark igen, fyldt med gode og spændende oplevelser!

Udfordringer

At opleve at et samfund fungerer uden den luksus som vi hjemme tager for givet. Alene trafikken er et kapitel for sig selv. Øjenkontakt og hornet gør det ud for trafiklys, midterstriber og forkørselsret. En overhaling er afsluttet når man er midt ud for den vogn man overhaler - så trækker man ind og den overhalede må så bremse!